Brokkerhjørnet
En blog ved Jørgen Friis Christensen
HomeSearchSidens profil

Lovpligtig arbejdsløshedsforsikring?

 
  I forbindelse med den løbende debat om, hvad trepartsforhandlingerne materielt skal handle om, er det måske en overvejelse værd at drøfte mulighederne for – i lighed med den lovpligtige ansvarsforsikring af motorkøretøjer – at indføre en lovpligtig arbejdsløshedsforsikring, der skal omfatte alle personer over 18 år, der er beskæftiget på det danske arbejdsmarked.
 
 
 
 
Systemet skulle etableres som et af fagforeningerne, arbejdsgiverne og staten uafhængigt arbejdsløshedsforsikringssystem.
Det skal ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse med repræsentanter udpeget af arbejdsgiverne og fagforbundene. Formanden for bestyrelse og repræsentantskab udpeges af beskæftigelsesministeren.
De øvrige medlemmer til bestyrelse og repræsentantskab udpeges efter de samme retningslinjer som gælder for udpegning af de ledende organer for ATP, nemlig med 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter, hvoraf 6 (3 fra hver side) sammen med formanden udgør bestyrelsen.
Formålet med systemet er at etablere et forsikringssystem, der arbejdsløshedsforsikrer alle mellem 18 år og pensionsalderen, der er eller søger beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, samt i samarbejde med ATP (der i forvejen har registret alle lønmodtagere) at opkræve det beløb, forsikringen koster. Når forsikringen er lovpligtig betyder det, dels at alle skal betale, hvorved det den enkelte og det offentlige skal betale bliver lavere en det der betales i dag. Hvis man for eksempel fastsætter de forsikredes betaling svarende til 4 procents arbejdsløshed, således at det offentlige først skal bidrage til forsikringen, når arbejdsløshedsprocenten kommer over dette beløb, vil man skabe et incitament for stat og kommune til at arbejde for den lavest mulige arbejdsløshed.
En eventuel besparelse ved at lade systemet omfatte alle vil kunne modsvares af en skattelettelse på arbejde.
Hvis arbejdsløsheden kommer under 4 %, skal det gøres muligt for systemet kan spare op, således at det opsparede beløb i nedgangstider kan anvendes til at nedsætte det offentliges bidrag til systemet.
 Systemet skal som hovedregel administreres digitalt, men suppleret med at systemet i en række byer kan etablere mobile kontorer, der kan betjene de, der ikke kan anvende det digitale system.
Systemet skal endvidere indrettes, så det kan gøres fleksibelt både hvad angår optjeningsperiode, dagpengeperiode og dagpengesatser, således at den enkeltes betaling til systemet afhænger af, hvilken model han/hun vælger.
Indførelse af dette system indebærer, at det nuværende arbejdsløshedskassesystem og systemet med kommunale jobcentre skal tages op til systematiske overvejelser om, hvorledes arbejdsanvisningen skal organiseres, således at den bliver optimal for den enkelte arbejdssøgende.