Brokkerhjørnet
En blog ved Jørgen Friis Christensen
HomeSearchSidens profil

Politisk journalistik er for ringe.

På side 2 i Politiken den 15. januar er der uden nogen form for erkendende kommentar bragt en beskeden notits med overskriften: ”Politisk journalistik er for ringe.”

Notitsen har følgende indhold: ”Jagten på klik og høje seertal har fået danske medier til at konstruere en art medieboble på Christiansborg, hvorfra de politiske journalister i et stadigt mere hæsblæsende tempo rapporterer om skandaler og personsager, der ikke rigtig interesserer andre end kollegerne og så de politikere, som leverer råstoffer til denne særlige journalistiske genre.”

Sådan nogenlunde sammenfatter Ugebrevet Mandag Morgen en analyse, der er udført af medieforskere fra Danmark, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Udviklingen er den samme i alle landene og skyldes mediernes pressede økonomi og den stigende konkurrence om breaking news.

Eksempler på den dalende journalistiske kvalitet er sagerne om Lars Løkkes rejsevaner og Pia Kjærsgaards visit på Christiania.

Som sagt er analysen ikke kommenteret, hvilket forekommer uforståeligt al den stund at samme journalister ikke er mange minutter om på ren gadedrengemaner at stikke en mikrofon eller en båndoptager op i næsen på en politiker, der har formastet sig til ikke at opføre sig som den journalistiske mafia på Christiansborg ønsker det, og uden hensyn til tid og sted at afkræve en fuldstændig fyldestgørende forklaring, som politikeren måske ikke er forberedt på. I de kredse, jeg færdes i, kaldes sådan noget for revolverjournalistik, der kun går ud på at bringe en politiker i fedtefadet og ikke for at bringe informerende klarhed over de politiske problemer, der i disse krisetider rider Europa og navnlig Europas millioner af fattige som en mare.

Har analysen så gjort indtryk på de politiske journalister?  Overhovedet ikke.

I dag kan man konstatere, at den meget omrejsende Ulla Therkildsen i Paris kommenterede det pressemøde som den franske præsident afholdt for at redegøre for en polisk plan til adressering af de franske økonomiske problemer ved udelukkende i flere minutter at koncentrere sig om den franske præsidents privatliv, som om det var det vigtigste problem i verden.

Men det måske for svært for de poliske journalister seriøst at arbejde med de alvorlige økonomiske problemer, der hærger Europa og skader millioner af fattige mennesker. 

Min konklusion er, at de er ligeglade, så længe de har deres på det tørre.