Brokkerhjørnet
En blog ved Jørgen Friis Christensen
HomeSearchSidens profil

Politiken, De Radikale og Socialdemokraterne

Politikens leder angriber Socialdemokraternes flygtningepolitik og anbefaler indirekte, at partiet tilslutter sig den flygtningepolitik, som De Radikale plæderer for. Det sker med blandt andet disse bemærkninger: Socialdemokrater under pres må gøre op med DF's symbolpolitik Oppositionen må forlange et opgør med DF-symbolpolitik og kræve ægte engagement i EU-løsninger og i at få flygtningene i arbejde. Det er en myte, at det ikke kan lade sig gøre at integrere ikke vestlige flygtninge, og at enhver, der kommer, nødvendigvis belaster resten af samfundets velfærd.

De Radikales integrationsforslag vil efter min mening være en direkte katastrofe for det Underdanmark, der igen, igen vil komme til at betale prisen for De Radikales og de af Politiken støttede forslag.

De Radikale mener jo tilsyneladende, at Danmark skal tage mod alle de flygtninge, der melder sig ved Danmarks grænser, uanset om de er personligt forfulgte eller ej. De vil afvendte, at der etableres en fælles EU-flygtningepolitik, velvidende, at en sådan fælles politik ikke er lige om hjørnet, hvis den overhovedet kommer. I mellemtiden skal flygtningene integreres.
 Til det har jeg registreret to radikale forslag:
 For det første skal der indføres en indslusningsløn for flygtninge (Dette til trods for, at arbejdsmarkedets parter har advaret mod et sådan forslag, der vil lægge en bombe under den danske forhandlingsmodel, der siden 1899 har skabt et af verdens mest velorganiserede arbejdsmarkeder til gavn for både arbejdsgivere og lønmodtagere, fordi modellen har sikret arbejdsfred i aftaleperioden og dermed har modvirket de vilde strejker, der kendes fra andre lande og dermed skabt den velstand der har præget Danmark i mange år). En indslusningsløn for flygtninge vil med sikkerhed føre til et pres på det øvrige arbejdsmarked, således, at de lavtlønnede i øvrigt vil opleve et nedadgående pres på deres i forvejen små lønninger. Hertil kommer, at en række arbejdsgivere vil misbruge systemet ved at fyre flygtningen når indslusningsperioden ophører og en almindelig løn skal udbetales, og ansætte en anden flygtning på ”indslusningsløn i stedet. (Sporene fra misbruget af løntilskudsordningerne skræmmer, hvor navnlig kommunerne udskiftede en person med indslusningsløn med en anden person med indslusningsløn uden, at der kom nogen fastansættelse ud af det, men det ser De Radikale åbenbart stort på.)
 Dernæst skal der for landsbyggefondens midler (som er opbygget af indbetalinger fra lejerne i den almennyttige sektor med henblik på, at sikre boliger til almindelige mennesker med almindelig eller lille indkomst) bygges 5000 billige boliger, der skal forbeholdes flygtninge uden tanke på, at mange personer fra Underdanmark også leder med lys og lygte efter en bolig de kan betale.
 I stedet for enøjet at jagte Socialdemokraterne for at prioritere Underdanmarks åbenbare problemer med at få andel i den velfærd, alle taler så rørende om, og støtte De Radikales naive flygtningepolitik og asociale, økonomiske politik, burde Politiken sætte sine kræfter ind på, at arbejde for, at de private arbejdsgivere over en kam blev deres sociale ansvar bevidst og ansætte nogle af de mange arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere i stedet for som nu på forhånd sortere deres mange ansøgninger fra. Coop og Dansk Supermarked har vist vejen med at tage socialt ansvar med etablering af deres egne uddannelsesforløb.
Men det er nok for meget forlangt, at Politiken skulle forlade kampen for middeklassens interesser til fordel for at kæmpe for Underdanmarks ret til at få deres andel af det rige Danmarks velfærd.
For god ordens skyld skal nævnes, at jeg ikke er socialdemokrat og aldrig har været det.